Forschungs- und Gedenkstätte Normannenstrasse

Stasi museet er et must for os med interesse for den kolde krig. Her var arkiverne Stasi førte over borgerne, Erich Mielkes kontor, komplet indrettet etc etc. Hvis du ikke kender bøgerne “Manden uden ansigt” og “Sagen Romeo & Julie”, så kan de meget apropos Stasi, anbefales.
Vores guide kunne berette om sin svigerfar, at han tog til arkivet en del år efter murens fald for, at se om de havde noget “på” ham. Det havde de – og da han kom hjem fra arkivet var hans kone igennem mange mange år rejst, og havde lagt en seddel, hvor der blot stod “undskyld!”.

Den mærkelige bygning forrest på billedet, var til når der kom højt rangerende officerer og politikere på besøg, så kunne fremmede magter ikke fotografere dem, når de steg ud af bilen. Bygningerne omkring er begrænset i størrelse og design med samme bagtanker.

U5 til Bahnhof Magdalenenstraße, udgang Ruschestraße

Ruschestraße 103/Haus 1, 10365 Berlin

Stasifængsel Gedänkstätte Hohenschönhausen

Stasi fængslet i Hohenschönhausen – SKAL du besøge !!

Stasifængslet Hohenschönhausen er virkelig interessant, uanset om man er interesseret i den kolde krig eller ej.

Man bliver paf, målløs og overvældet over hvad man har gjort ved fangerne her. Fangerne var som udgangspunkt politiske, og man veg ikke tilbage for at kidnappe folk i Vestberlin og bringe dem hertil. Glem ikke at lægge mærke til den alternative brug af røntgenmaskinen.
Vi fik rundvisning med dansktalende guide, og det er en god ting.

Transporten til Hohenschönhausen er lidt besværlig med det offentlige, men det kan lade sig gøre. Nærmeste S-Bahn station : Poelchaustr. (S7) – herfra sporvogn M6 fra Gewerbepark Georg Knorr til Arendsweg, herfra 1000 meter til fods.

Hjemmeside

Genslerstraße 66, 13055 Berlin

Berliner Unterwelten


Er man interesseret i anden verdenskrig og den kolde krig, så besøg hjemmesiden til Berlin Unterwelt. Her er rigtig interessante guidede ture, også på engelsk og i blandt sågar på dansk. Besøg f.eks. Flakturm, U-Bahn Bunker. Hold øje med sæson, noget har ikke åbent om vinteren.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.