The International Berlin Beer Festival

Vi har prøvet det en enkelt gang – det er fantastisk – god stemning, livemusik, duft af grill, og MASSER af øl du kan smage til en fornuftig penge.

Øl festival i Berlin (C) allesgut.berlin
Øl festival i Berlin (C) allesgut.berlin

Afholdes udendørs på gaden i Karl-Marx-Alle i Berlin. Næste gang i skrivende stund er 7. – 9. august 2020

Zula – hummus café

Kendt Hummus café i Prenzlauer Berg

Zula hummus café, Prenzlauer Berg i Berlin (C) allesgut.berlin
Tættest på, mellem hummus med gullasch, i midten lækre hj. lavede pommes, bagest, hummes med kylling og champignoner

Vi havde fået anbefalet Zula, og som de hummus fans vi troede vi var, skulle det prøves.

For Louise var det lige i overkanten at “æde” så meget hummus, og der var holdt igen på både kylling og champignon. Min med gullasch var egentlig ok, men det var lidt heftigt at spise som hovedret. Louise har nedlagt forbud mod, at jeg anvender ordene hummus og Berlin i samme sætning, fremover. LOL.

Vi placerer Zula i kategorien “Vi skal aldrig mere” og det er fordi det er sådan det bliver – men jeg vil gerne understrege at kvaliteten ikke fejlede spor. Til gengæld kostede det du ser på billedet og 4 x 0,2 l. sodavand næsten EUR 40 – og det er helt ude af proportion – for Berlin og alt muligt andet.

(Der ligger en “konkurrent” – Hummus&Friends – Oranienburger Str. 27 – 10117 Berlin – måske tester vi dén en anden gang, når Louise har glemt Zula).

Husemannstraße 10, 10435 Berlin

Baguetterie Magnifique

 

Lille café i et hyggeligt område. Jeg fik en god baguette og sad udenfor i det gode vejr. Da jeg gik ind med den tomme tallerken og glas så jeg at de også havde Chili con Carne…..
Jeg må tilbage og prøve chili’en ….

Ludwigskirchstrasse 8, 10719

Restaurant CaoCao

Vi er glade for vietnamesisk mad, og denne restaurant kan anbefales.
Vi delte en forret, fik en hovedret hver og drak 1 sodavand hver – pris 33€

Hovedretten er nr. V15 “Ga Ca Ri Do”
Ligger ikke langt fra lejligheden – lige overfor hedengangne “Uffe”.

Marburger Strasse 2, 10789 Berlin

Mola – kaffe og kage …. og burger

Hos Grenander på Wittenberg Platz 3a kan man spise frokost, men også få en kop kaffe med konditorkage til. Opdatering 2022 – Grenander er nu blevet til Mola.

Prisen skal man ikke være nervøs over, det er ikke som hjemme i Danmark, hvor man bliver revet midt over. To gange kaffe og kage bliver ca EUR 12 …

Vi har oplevet svingende kvalitet, men er dog vendt tilbage nogle gange. Fremover går vi dog nok i KaDeWe, der sidder kvaliteten lige i skabet hver gang.

Vi har lige fået deres classic burger til frokost (august 2021) – den er rigtig god. Vi vender helt sikkert retur når burgertrangen melder sig.

Mola, Wittenbergplatz 2, 10789 Berlin

Aspargesfans

Aspargesfest i Berlin
På breitscheidplatz fejres aspargeshøsten hvert år – med aspargessuppe, og alverdens andre lækkerier.

Hvis du holder af asparges, så er maj og juni en god sæson at være i Berlin.

Stort set alle restauranter har hvis asparges på menukortet, og der er sørme osse en asparges festival på den centrale Breitscheidplatz. De fleste asparges er dyrket i landområdet omkring Berlin.

På Wittenberg Platz ligger restauranten Noah, lige ved siden af Lindner. De har nogle lækre, simple retter med asparges i sæsonen. Bonusinfo – du kan sidde udenfor, lige i solen.

Café im Literaturhaus – Wintergarten

/ Allesgut.Berlin

Vi havde læst gode ting om Wintergarten. De fleste ting passer. Vi var der ved 10 tiden om formiddagen til morgenmad i 21-22 grader og fuld sol – det var sgu godt 😉

Det ligger bare omkring 100 meter fra Ku’Damm, som slet ikke kunne høres. En lille oase i den store by, ingen tvivl om det. Personalet er megasødt og virkelig på tæerne hele tiden. Hvis der skal lidt malurt i bægeret så er det pris kontra kvalitet …. det blev EUR 40 for 2 x morgenmad. Louise fik en bagel med laks og avocado, jeg fik en croissant og et bröttchen (menu 2), mens vi begge fik et glas friskpresset appelsinjuice og en kaffe. Alt brød var købebrød – og måske er det bare mig, der synes et købe-bröttchen formentlig kun overgås som verdens mest triste bagværk, af oblater? Havde det været rustikt, friskt hjemmebagt surdejsbrød så havde vi accepteret prisen, og stadig synes det var heftigt men retfærdigt. Til sammenligning fik vi dagen efter 2 gange morgenmad på Starbuchs for det halve, og det er jo heller ikke verdens laveste prisniveau de holder sig.

Wintergarten har også et udvalg af virkelig flotte kager, som vi vender tilbage og tester med en kaffe en anden gang – men morgenmaden springer vi nok ikke på igen.

Fasanen Strasse 23, 10719

Paydos Burger

Efter Paydos har ligget i vores baghave et års tid, blev den endelig prøvet af i dag. En cheeseburger mit pommes og en Cola Zero koster omkring EUR 15. Hhmm.

Tror ikke den bliver genbesøgt, medmindre der er tale om et SOS af en slags. De har et ok udvalg af cocktails til EUR 7.50 og noget happy hour system. Desuden virgin cocktails – måske man liiige tester deres cocktails en dag.

Umiddelbart i den dyrere ende synes jeg, og burgeren var lidt kedelig, både i smag og substans. Pommes fritterne var ok.

Tommi’s burger joint på Uhland Strasse vinder næste gang det er burgertime, Grenander 100 meter fra Paydos laver også en rigtig god burger.

Bayreuther Strasse 9, 10789 (ved Wittenberg Platz)

Blend Berlin Kitchen & Bar

Min gode kollega Mathias fejrede sin kommende familieforøgelse på Blend i sommerferien. Da han begejstret fortalte om stedet efter ferien, var der ingen tvivl – det skulle prøves.

Jakob og jeg valgte begge deres 3 retters menu til EUR 39, det kan godt svare sig, og så ligger det jo i kortene at man skal glæde sig 3 gange.

Vi blev på ingen måde skuffede, det er virkelig, virkelig, virkelig godt og lækkert. Der er helt sikkert kræset for alt – råvarer, fremstilling og præsentation – og det smager forrygende. Vinmæssigt blev vi på en prægtig tysk hvid Grauburgunder gennem alle 3 retter – og det var godt.

Betjeningen var også formidabel. Når et sted ser så “fint” ud som Blend, er det naturligt at forvente en vis tysk etikette, men også på dette punkt blev vi overraskede. Så meget at hr. Flottenhejmer Lindegaard gav EUR 19 i drikkepenge. Herefter fik vi begge serveret et stort glas god rom. Så var det udlignet igen.

Menu, vin, cocktails før maden og drikkepenge løb op i EUR 150. Mange penge? ja! Dyrt? NEJ!!

ANTIKLIMAKS ….. en uge efter besøget med Jakob, besøgte Louise og jeg Blend, med store forventninger. Øv, det var en stor skuffelse!! Efter vi havde bestilt mad og drikkevarer, skete der intet i 40 minutter. Herefter fik vi endelig fat i tjeneren, som forsikrede os, at vi ikke var glemt. Lige efter fik vi forret og drikkevarer, med masser af undskyldninger, blandt andet at der var en ny elev i køkkenet. Kort efter vi havde spist forretterne, kom hovedretterne, og forsikring om at vi ville få en STOR overraskelse som undskyldning. Så ventede vi en halv time på desserterne, og Louises cheesecake var uspiselig, havde konsistens af alt for gammel flødeskum?? Overraskelsen viste sig at være en snaps eller grappa, som de i øvrigt også tilbød de andre gæster kunne vi høre. Vi takkede nej.

I aften fik Blend prædikatet “vi skal aldrig mere …” her på bloggen.

Budapester Str. 25 – 10787 Berlin (Zoo)

Geist in Glas

/ Allesgut.Berlin

Hyggeligt sted, meget rustik indretning. De hviler så meget i sig selv, at der ikke en gang er et skilt på facaden.

Vi fik kun et par cocktails, men så noget af maden ved nabobordene, og det ser spændende ud. Absolut et sted der skal genbesøges snarest, og så skal maden også prøves af.

Lenaustraße 27, 12047

U-bhf Schönleinstrasse / U8

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.