Praeger Platz

Cirka et kvarters gang fra lejligheden, ligger Praeger Platz. Det store springvand med omliggende mini-park er det centrale og hyggelige element. Ved siden af ligger et lille indkøbscenter, der bl.a. har en Aldi, en DM, en flot delikatesse, café/bager, fod/negle kinesere, og så en rigtig flot Edeka. Når vi skal lave god mad hjemme, så vil vi helst handle der.

En is-dessert eller kop kaffe på Café Engelchen er heller ikke dårligt 😉

Der er også en sushi og italiensk restaurant, sidstnævnte har vi prøvet og var ikke umiddelbart imponerede, men vender nok tilbage alligevel.

Thomas-Eck

I vores sonderinger i den tyske “gastronomi” har vi savnet et sted der laver en god schnitzel med hhv. champignon sauce og sigøjner sauce. Efter at være blevet “afvist” på Cuba ca kl 2230 i 28 graders varme, var energien ikke ligefrem til at vandre rundt og finde noget andet. Thomas Eck ligger 100 meter fra Cuba, sååå… helt perfekt.

Jeg er glad for at vi har fundet det her sted, udbrød Louise veltilfreds, mens vi ventede på maden. Hver fredag aften er i øvrigt “xxl Schnitzel Abend”, hvor de banker kødet, nærmest mishandler det, så fladt som en pandekage, til gengæld bliver det en schnitzel på størrelse med et toiletbræt.

Zieguner og champignon schnitzel smagte virkelig godt – ingen af os kunne spise op – der var meget mad. Pris : eur 30,90 inkl 2 0,5 l hefe

Pestalozzistraße 25, 10627 Berlin

Mobike

De er ellers nemme at finde, cyklerne med de orange hjul. De er også prismæssigt i orden, men hooold nu op noget l… at køre på. Ingen affjedring eller gear, massive dæk, og dimensioner der formentlig passer fint til “et lille menneske”. Vi lejer dem aldrig mere.



Vietnam-Restaurant May

“Det her er det bedste vietnamesiske mad jeg nogensinde har fået, udbrød Louise spontant. Grøntsagerne er stegt helt perfekt, de er ikke sjappede, men helt perfekte..

Vi fik nr. 33 “Gà Sôt Cary / Chicken”, dertil is-te, den ene med lime og ingefær, den anden var med ananasjuice og mynte. Prøv det!

Litzenburger Str. 77 – 10719

(Ecke Uhlandstr)

www.may-restaurant.de


Green Door


Hvid mur med en grøn dør med en lille luge.

Du banker på – måske bliver lugen åbnet, måske ikke. Hvis lugen bliver åbnet og et ansigt kigger på dig, er du måske heldig at også døren åbnes.

Der åbnes et rum til en anden verden… Stille musik med Frank Sinatra, dæmpet belysning og decor som i de tidlige 50’ere.

Bag baren står 2 velklædte mænd med hvid skjorte, vest, lommeur og tilbagestrøget hår.

Her får du den ultimative oplevelse og de skønneste drinks.

Winterfeldtstraße 50, 10781 Berlin

Isbarer


For en is-kender er der lidt lang mellem snapsene i Berlin. Der er dog nogle her:

-i Europa Centeret

-i Mall of Berlin (I oktober ’19 erfarede vi, at Mall of Berlin ikke længere har søndags åbent den først søndag i måneden)

-Potzdamer Platz Arkaden (med forbehold …. hele centeret under ombygning siden 2020, nyt navn: The Playce)

-På Praeger Platz

-Gelateria Anitalya, hjørnet af Beyreuther Str. og Litzenburger Str. … tæt på lejligheden.

La Focacceria


Lige ved siden af en hyggelig park, ligger den lille restaurant La Focacceria. Det er en lille italiensk perle, der nemt overses. Deres slices koster kun EUR 5 for 3 stk., eller EUR 8 for 5 stk og det smager simpelthen så godt, og er helt nede på jorden. Deres lasagne er også rigtig god, koster blot EUR 5. Drikkevarer er heller ikke dyre. Alt i alt er det bare en rar oplevelse.

Fehrbelliner Str. 24, 10119 Berlin

Rum Trader

Dette er absolut et yndlingssted – en legendarisk cocktailbar, som blev åbnet i 1976 af hr. Schröder som drev den i mange år, indtil hr. Scholl overtog den. Begge herrer er legender i Tysklands barverden.

I 2021 overtog hr. Zamani baren, og driver den videre, helt tro mod konceptet, som er fantastisk. I august 2022 besøgte vi Rum Trader nogle gange i forbindelse med Berlins Rum Festival.

Rum Trader - Herr Zamani (C) allesgut Berlin
Rum Trader – Herr Zamani (C) allesgut Berlin

Rum Trader! Næsten ikke til at få øje på udefra, man skal ringe på for at komme ind, og der er vel plads til i omegnen af 15 gæster derinde. Man må ryge og folk hygger sig med både cigarer og cigaretter, til tonerne af 20’er swing.
Du kan nøjes med at forholde dig til, om du vil have “etwas saures oder etwas süsses”. Begge dele er fantastisk – så lad ikke det ene udelukke det andet.

I august 2022 genbesøgte Von Freiesleben og jeg Rum Trader nogle aftener i træk, og havde nogle fantastiske samtaler med Hr. Zamani og det øvrige personale. Blandt andet stod vi på et tidspunkt ved baren og sludrede med den søde bartender. Wow – hun er virkelig dygtig – kunne både håndtere sådan et par halvstive danskere, og samtidig lavede hun non-stop cocktails som alle blev smagt til, så smagen er lige som den skal være. Der er ikke noget at sige til stedet er velbesøgt. Det er f###ing genialt.

Vi vender tilbage i dagene op til nytår 2022 med Rebekka og die Lulu – så skal de opleve dette fantastiske sted.

Fasanenstraße 40, 10719 Berlin

Herr Scholl giver den gas 😉

Bemærk det sort/hvide foto bag hr. Scholl – det er stifteren, hr. Schröder.

Monkey Bar


Centralt beliggende i “vest” finder man Monkey Bar på 9. etage i bygningen “Bikini Berlin”. På den ene side udsigt over Berliner Zoo, på den anden side Budapester Strasse, Gedächtniskirche, Europa Center m.v. 2018 pris for en 0.5 liter HefeWeisse, EUR 5. Lidt i den høje ende, men man betaler lidt for udsigten, og den er det værd. Fedt at sidde udenfor om sommeren, men selv om vinteren går det.

Budapester Str. 40, 10787 Berlin

KaDeWe

Man bør ikke have været i Berlin uden at have set KaDeWe. Især fødevareafd. på 6. og 7. etage er en udflugt værd

KaDeWe, Tauentzinstrasse, Berlin - jul 2019 (C) allesgut.berlin
KaDeWe, Tauentzinstrasse, Berlin – jul 2019 (C) allesgut.berlin

Man bør ikke have været i Berlin uden at have set KaDeWe. Mange etager af alt hvad hjertet begærer. Det ligger ikke langt fra vores lejlighed, så vores vej falder jævnligt den vej forbi. Især fødevareafd. på 6. og 7. etage er en udflugt værd. Om man har lyst og tid til at spise / drikker der eller ej, så er det fantastisk bare at se på. Det er anrettet så flot, at man ofte kan nøjes med at se det. En Mojito på 7. etage er dog ikke at foragte.

I februar 2019 prøvede vi at spise på 7. etage. Vi fik (2 personer) en ret som hedder “Rinder Roulade” – det smager virkelig godt, lækker salat dertil – en laksesteak med masser af lækker salat, et stykke grovbrød med en kuvertsmør, og 2 cola zero – det blev EUR 66 !!   Det var alt sammen rigtigt godt – svært at sige om det var pengene værd – andre steder spiser vi rigtig god mad for det halve eller under – men vi vender såmænd nok tilbage og gør det igen – engang.

Tauentzienstraße 21-24, 10789 Berlin

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.