Motorcykel i Harzen – påsken 2022

Hvis der findes nisser, er jeg overbevist om, at de bor i Harzen, dette fantastiske og meget meget specielle område.

St. Andreasberg (C) allesgut.berlin
St. Andreasberg (C) allesgut.berlin

Denne Harzen tur har jeg drømt om i flere år, og jeg må sige, jeg er begejstret. Navigationen vil normalt sende en dansker ad A1 motorvejen mod Hannover, men jeg havde ikke et ønske om, at køre på motorvej – ville meget hellere køre i natur på landevej. Fik udset mig “B4” som man rammer lige efter Hamburg i retning mod Lüneburg, hvorfra den lander mere eller mindre i Goslar. Jeg er meget glad for den beslutning, det er en flot rute med en del småbyer undervejs. Kørte hjemmefra lørdag kl. 11.00, sejlede fra Rødby kl. 12.45 og ankom på hotellet i Goslar kl. 19.00. Turen kunne godt være kørt hurtigere, men det var slet ikke meningen at det skulle gå stærkt.

Søndag var den store køredag rundt i Harzen, ruten planlagt hjemmefra. 300 km som bød på fuld sol, sne, ørne (tror jeg) og masser af mc’er. Jeg startede dagen med at køre til Söseslausee, en kæmpe dæmning, en af mange i Harzen i øvrigt. Det var en flot tur med gode stigninger i sving, noget som kendetegnede hele turen. Herefter kørte jeg til Osterode og Herzberg, 2 virkeligt hyggelige byer. På vej til St. Andreasberg og Hohegeiß kørte jeg gennem Braunlage. Jeg havde egentlig afskrevet Braunlage på forhånd, synes navnet giver et kedeligt billede på min nethinde. Den fordom var ganske urimelig, der var nemlig så pænt og hyggeligt, og ikke mindst mange mennesker på gaden, så jeg besluttede at spise frokost i Braunlage. Sad udenfor ved en italiensk restaurant i det flotteste vejr. Det var en virkelig god beslutning. Efter St. Andreasberg og Hohegeiß kørte jeg til Bad Harzburg, Ilsenburg, Wernigerode og Quedlinburg, inden turen gik tilbage til Goslar.

Undervejs kørte jeg forbi “der Treffpunkt im Harz für jeden Biker” – nemlig Torfhaus. Havde godt læst om det, men ikke fået mappet det – da jeg kørte forbi kunne jeg se der var pakket med mennesker og motorcykler. Næste gang er det et must at gøre holdt der. Generelt bød turen på temperaturer mellem 10 og 15 grader, afhængig af højden jeg kørte i. Adskillige fald på 10 og 12 grader inkluderende diverse hårnålesving fuldendte kørslen.
En ting der er lidt speciel, og det galdt også på B4, i byerne er der som udgangspunkt 50 km/t og mellem byerne 100 km/t – så der var utrolig mange fartskift, hvilket på motorcykel bare er fedt. Omvendt er der næsten ligeså mange fotofælder som fartskift, så det gælder om at være på dupperne, så det ikke vælter ind med bøder efter turen.
Nu er dette jo en tid med høje benzinpriser, bla. pga. Ruslands invasion af Ukraine. Udenfor Harzen tankede jeg til feks. EUR 2,019 pr. liter, og i Harzen EUR 2,489 pr. liter, så det er lidt pebret at tanke i Harzen, men det er der ikke noget at gøre ved.

Jeg har altid troet at Goslar er en slags hovedstad i Harzen – det tror jeg ikke mere. Goslar er en skøn by, det skal slet ikke misforståes, men alle de byer jeg besøgte er lige så fantastiske, og på næste motorcykeltur dertil, skal jeg helt sikkert kun have en overnatning pr. by, og de øvrige byer skal prøves, så Goslar bliver sprunget over.
Hvad Hotel Hubertushof angår – så vil jeg på det varmeste anbefale servicen der. Familien som har det er utroligt søde og imødekommende, og vil gerne hjælpe og snakke. Ærligt talt var jeg skuffet over værelset, men hvad det manglede komplimenteres af værtsfamilien – og pyt, jeg skulle kun sove der.

På vejen hjem havde jeg naive planer om hyggelig frokost ved Landungsbrücken i Hamburg. Det var helligdag (mandag) og fuld sol og 18 grader. Så der var mange andre, der havde fået samme idé. Efter et kvarter i virvaret besluttede jeg for at rulle hjem, og det var en god beslutning. I alt blev det til små 1400 km.

Overvejer du en tur til Harzen, med eller uden motorcykel, så kan jeg kun sige : GØR DET !!! …. det er som en sirup kogt på det bedste tyske.

  • Landungsbrücken Hamburg (C) allesgut berlin
  • Landungsbrücken Hamburg (C) allesgut berlin
  • Landungsbrücken Hamburg (C) allesgut berlin
  • Quedlinburg (C) allesgut berlin
  • Quedlinburg (C) allesgut berlin
  • Quedlinburg (C) allesgut berlin
  • Quedlinburg (C) allesgut berlin
  • Ilsenburg (C) allesgut berlin
  • Braunlage (C) allesgut berlin
  • Hohegeiß (C) allesgut berlin
  • Braunlage (C) allesgut berlin
  • Landevej 579 (C) allesgut berlin
  • Osterode am Harz (C) allesgut berlin
  • Osterode am Harz (C) allesgut berlin
  • Herzberg am Harz (C) allesgut berlin
  • St. Andreasberg (C) allesgut berlin
  • Osterode am Harz (C) allesgut berlin
  • Osterode am Harz (C) allesgut berlin
  • Claustal-Zellerfeld (C) allesgut berlin
  • Sösetalsperre Dammkrone (C) allesgut berlin
  • Sösetalsperre Dammkrone (C) allesgut berlin
  • Sösetalsperre Dammkrone (C) allesgut berlin
  • Sösetalsperre Dammkrone (C) allesgut berlin
  • Landevej B4 v. Sprakensehl (C) allesgut berlin
  • Goslar (C) allesgut berlin
  • Goslar (C) allesgut berlin
  • Goslar (C) allesgut berlin

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.