Kanatci Abi

En ny tyrkisk restaurant – lige ved Wittenberg Platz. En intet mindre end fantastisk oplevelse!

Det er samme ejer som Baba Pirzola, som ligger 100 meter væk. Faktisk blev vi henvist derfra, da de var helt booket op.

Vi bestilte følgende:
2 x Köfte
Ris
Feta
Humus
Yoghurt (Tzadziki)
Aubergine Tahini Mutabbe
Baguette
1 Hefe Weisse
1 Glas tyrkisk rødvin

Det sammensætning er fantastisk. Jeg havde samme følelse inden i, som de store komponister må have haft når de testede et nyt musikstykke med fuldt orkester, og alt klappede.

Det er lidt pricy, ligesom Baba Pirzola. Regningen lød på EUR 72,40
Bevares, man kan sagtens spise meget billigere i Berlin – det har vi også gjort hele ugen. Så vi tager det med ophøjet ro, og vender meget gerne tilbage.

Kanatci Abi, Bayreuther Str. 10, 10789 Berlin

Baba Pirzola

Vi har set men ignoreret denne restaurant i adskillige år. I går aftes prøvede vi den så, i søgningen efter (relativ) sund mad der smager af noget. Vi fandt ud af det er tyrkisk og ligger lige på Wittenbergplatz. YES!

Direkte view til det travle køkken på Baba Pirzola (C) allesgut berlin
Direkte view til det travle køkken på Baba Pirzola (C) allesgut berlin

Vi er så glade for at vi gik ind på denne restaurant. Lokalet er flot, betjeningen i top og maden perfekt. Så godt at Louise i dag udbrød ‘Det mad vi fik i går var det bedste jeg nogensinde har fået. Det smagte mother fucking godt, og jeg vil godt have det samme i dag’ – og dette skal ses i relief til at det pt er ‘spargel saison’.

Vi fik en lille forret, de 3 runde ‘mini pizzaer’ med det mundrette navn ‘Findik Lahmacun’. Louise fik ‘Ali Nazik’ og det var VIRKELIG godt. Jeg fik ‘Lokum Iskender’ 🤣 det er unfair at skrive at jeg skulle have luret det på navnet, for det smagte faktisk godt, men Louises smagte meget bedre. Dertil fik vi et lille grøntsagsmix – rigtigt godt. Og til sidst, husets vin er supergod og selvfølgelig tyrkisk.

Baba Pirzola, Bayreutherstrasse 35, 10789

'Findik Lahmacun' på Baba Pirzola (C) allesgut berlin
‘Findik Lahmacun’ på Baba Pirzola (C) allesgut berlin

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.