Supermarkeder

Som forvænte danskere, kan det være svært at affinde sig med, at supermarkederne er utilgængelige om søndagen og på helligdage.

Forvivl ikke – enkelte markeder er åbne om søndagen og på helligdage. Det vi oftest tyr til, er Ullrich ved Bahnhof Zoo, tæt på Kurfürstendamm. For at gøre det let, linker vi her til Berlin.de, som opdaterer regelmæssigt.

Søndagsåbent

Designer Outlet Berlin

Berlin Designer Outlet
Spar mange penge på dine indkøb 😉

I Designer Outlet Berlin finder du stort set alt hvad hjertet kan begære. På f.eks. Black Friday er der ekstra gode tilbud.

Beliggende i Wustermark nordvest for Berlin, ligger outlettet perfekt hvis I er i bil til Berlin. Her er restauranter og butikker indenfor de fleste kategorier.
Hvis I ikke er i bil, så er der mulighed for gratis shuttlebus fra centrum, alternativt tag toget til Elstal Bahnhof, og derfra gratis shuttlebus, eller til fods – det tager 15-20 minutter at gå.

Zula – hummus café

Kendt Hummus café i Prenzlauer Berg

Zula hummus café, Prenzlauer Berg i Berlin (C) allesgut.berlin
Tættest på, mellem hummus med gullasch, i midten lækre hj. lavede pommes, bagest, hummes med kylling og champignoner

Vi havde fået anbefalet Zula, og som de hummus fans vi troede vi var, skulle det prøves.

For Louise var det lige i overkanten at “æde” så meget hummus, og der var holdt igen på både kylling og champignon. Min med gullasch var egentlig ok, men det var lidt heftigt at spise som hovedret. Louise har nedlagt forbud mod, at jeg anvender ordene hummus og Berlin i samme sætning, fremover. LOL.

Vi placerer Zula i kategorien “Vi skal aldrig mere” og det er fordi det er sådan det bliver – men jeg vil gerne understrege at kvaliteten ikke fejlede spor. Til gengæld kostede det du ser på billedet og 4 x 0,2 l. sodavand næsten EUR 40 – og det er helt ude af proportion – for Berlin og alt muligt andet.

(Der ligger en “konkurrent” – Hummus&Friends – Oranienburger Str. 27 – 10117 Berlin – måske tester vi dén en anden gang, når Louise har glemt Zula).

Husemannstraße 10, 10435 Berlin

Skrædder i Berlin

Alle de gange vi har været der, har det været en rigtig god oplevelse, og han kan på det varmeste anbefales.

Anbefalelsesværdig skrædder i Berlin

Jeg har flere gange haft skjorter forbi Uzuner. En overgang sled jeg hul på venstre albue på mine skjorter, og i stedet for, at kassere dem, bad jeg Uzuner ændre dem til kortærmede. Det tog han vist EUR 15 for – billigt i forhold til at kassere en næsten ny skjorte.

For nylig opstod lidt knas med lommen på min relativt dyre vinterfrakke. Gik i dag ind til Uzuner og spurgte om han kunne lave den. Det kunne han godt, men han skulle bruge en time til det, da han skulle løsne foret mm. Da han så jeg kun havde t-shirt på insisterede han på, at jeg skulle låne hans personlige windbreaker. En time efter kunne jeg hente frakken, og for den nette sum af EUR 30 var den igen som ny.

Augsburger Straße 4, 10789 Berlin

Öffnungszeiten
Montag – Freitag: 09.30 bis 19.00 Uhr
Samstag: 10.30 bis 16.00 Uhr
Schließzeiten:
Di & Fr von 12.00 bis 15.00 Uhr