Inselstadt Malchow

I sommeren 2022 (gen-)besøgte vi Malchow, som virkelig er en hyggelig lille by. Man ved det er en flække når selve turistinformationen i byen ligger nr. 8 på Top 10 over seværdigheder. Indbyggertallet tæller mellem 6- og 7000 indbyggere.

Malchow Kloster (C) allesgut berlin
Malchow Kloster (C) allesgut berlin

Udover et DDR Museum, som vi ikke besøgte, og klosterkirken, hvor vi var oppe i tårnet, er det begrænset hvad man kan skrive hjem om. MEN, det betyder ikke at man ikke bør besøge, sågar, som os, tage en overnatning i byen.

Malchow ligger ved den flotte Fleesensee. Udover selve bymidten som er lille, hyggelig og autentisk (DDR style), så skal det efter sigende være et godt sted at spille golf, og have et fornuftigt udbud indenfor spa- og kurophold. Lige uden for byen ligger Affenwald, en dyrepark med …. ja, rigtigt, … aber. Vi har ikke besøgt stedet endnu. De har også en Rodelbahn – hvis ikke du kender sådan en, så slå det op, det er go’ spas for alle aldre.

2. verdenskrig kørte ikke udenom Malchow. Ravensbrück kz-lejr lå på de kanter, og efter krigen var russiske ”myndigheder” også repræsenteret i byen.

Derudover afholdes Malchower Volksfest første weekend i juli. 160 år har den tradition på bagen, og der er bla. fyrværkeri, både på søen, og i prægtig tysk stil : øl og pølser. Det skal vi da prøve når det passer ind næste gang.

Neuruppin

En lille times tid fra Berlin ligger Neuruppin, også kaldet den mest prøjsiske by i Tyskland. Samtidig en by med et af de største arealer overhovedet. Neuruppin er en del af ”Stechlin-Ruppiner Land Nature Park” som er forbundet med ”Wittstock-Ruppiner Heide”.

Neuruppin (C) allesgut berlin
Neuruppin (C) allesgut berlin

Ingen tvivl om at Neuruppin tidligere var en meget stærk og vigtig by i det nordtyske. Historien går helt tilbage til stenalderen. Noget skelsættende i historien er den store brand i 1787. Stort set hele byen brændte ned, det var over 500 huse, 200 stalde og 38 lader. Derudover kirken, rådhuset og paladset. Byen blev siden genopbygget, primært i perioden 1788-1803, og den nyklassicistiske stil ses stadig. Under første verdenskrig udviklede industrien i byen sig. Måske af samme årsag meldte det nazistiske regime allerede i de tidlige 30’ere deres ankomst i byen, og efter krigen blev det russerne som tog over. Russernes garnison i Neuruppin blev en af de største i Tyskland. I DDR tiden satte styret sit præg på Altstadt, og efterfølgende, genforeningen satte gang i udvikling og restaurering.

Vi vandrede lidt rundt i midtbyen. Den er egentlig ret speciel sammenlignet med mange andre tyske byer. Gaderne er meget brede, vinkelrette og byggestilen ret specifik. Dog kan man se at der i DDR tiden er skudt de helt typiske huse op, mellem de ældre og mere prægtige. Der er en gågade, udvalget af butikker og caféer er ikke noget man som sådan falder på halen over, men alligevel synes vi at byen var besøget værd. Ikke mindst er dens historie ganske interessant.

Måske vender vi retur.

Stolpersteine

“Stolpersteine” er et projekt af kunsteren Gunter Demnig, som vil huske de mennesker, som blev forfulgt af nationalsocialisterne mellem 1933 og 1945.

Stolpersteine i Berlin - (C) allesgut.berlin
Stolpersteine i Berlin – (C) allesgut.berlin

Stolpersteine er messingplader som er indstøbt i fortovsfliser. I pladerne er præget navn og skæbne for de stakkels mennesker der blev taget til fange i det pågældende område.

Stolpersteine har været at finde i Berlin siden 1996. Der findes en hjemmeside med overblik over alle Stolpersteine, og om projektet generelt.

Jøder, Sinti og romaer, samt mennesker med anden politisk overbevisning, anden religion, homoseksuelle, Jehovaer etc etc indgår i “kartoteket”.

Arrangementer som guidede ture, kan du finde her

Brandenburger Tor

Brandenburger Tor // (C) allesgut.berlin
Brandenburger Tor // (C) allesgut.berlin

Dette er et af de mest kendte monumenter i Berlin. Stod i “ingenmandsland” under den kolde krig. Lige ved :

-Reich Tag
-Das Denkmal für die ermordeten Juden Europas
-Unter den Linden

#Top10 #Mitte #MustSee #U+S Brandenburger Tor #U+S Potsdamer Platz

Kierzek Weine-Spirituosen Ihr Spezialist seit 1910

Kierzek (C) allesgut.berlin
Kierzek (C) allesgut.berlin

Kierzek er den ældste spiritusbutik i Berlin. Den har overlevet to verdenskrig og fire regeringsformer siden åbningen i 1910.
Salg af med alkohol var lukrativ, i imperiet såvel som i Nazi-Tyskland og i den østtyske socialisme.

Det er meget sjovt at have været der, men vi kommer kun tilbage, hvis vi alligevel kommer forbi. Udvalget er som i alle andre tilsvarende forretninger.

Kierzek, Weitlingstraße 17, 10317 Berlin
#U-Bahn Magdalenenstraße (U5) eller S-Bahn S Friedrichsfelde Ost S5 og S7

Olympia Stadion

Et besøg på det olympiske stadion er næsten et must, både for at indsnuse Berlin, men også historien. Man kan næsten høre Hitler stå og skrige sine taler ud over folket.

Stadion ligger i et meget hyggeligt område – det er et godt udflugtsmål.

U bahn kører lige dertil.

Bayerisches Viertel

“Juden dürfen keine Haustiere mehr halten” – kan man stadig læse på et skilt i Bayrisches Viertel.

Her er historien stadig levende. I det tidligere jødiske kvarter kan man kigge både op på lygtepælene og ned i fortovet. Et kunstnerprojekt har fået lov at blive hængende: skilte, der på den ene side citerer en lov, med datoen for indførelsen, som begrænser jøders aktiviteter op gennem trediverne, og på den anden side en ikon, som betegner den pågældende restriktion. Her er historien en aktiv del af hverdagen.”

Gleis 17 Memorial

Mindesmærke for jødetransporter fra Berlin.

Fra oktober 1941 og marts 1945 blev ca. 55.000 jøder deporteret til nazisternes koncentrations- og dødslejre østpå. De fleste blev sendt med tog fra spor 17.

Berlin Story museum

Skulle man interessere sig for Hitlers liv og gerninger, er dette museum et must.

/ Allesgut.Berlin
Berlin Story museum (Hitlers liv) (C) Allesgut.Berlin

Museet befinder sig i en bunker, hvor man (via hovedtelefoner og tekst) føres gennem historien om Hitlers liv. Eksempelvis ser man Hitlers malerier, hans tænder og vielsesattest med Eva Braun.
Turen tager ca. 2 1/2 time, men man kan sikkert bruge længere tid – virkelig spændende rejse.

Åbningstider alle dage 10-19, dog lukkes for indgang kl. 1730. Det tager snildt 2 timer at gennemgå dette spændende bunkermuseum i 4 plan.

Schöneberger Str. 23A, 10963 Berlin, (S Anhalter Bahnhof)

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.