Burger Zone


Lige ved stationen Nollendorfplatz får man, hvad der sandsynligvis er verdens bedste burgere. Af samme årsag er der altid trængsel, men det er absolut ventetiden værd. Sjovt nok koster de ikke meget, og der er åbent til midt om natten.

Maaßenstraße 2, 10777 Berlin

Radke’s Gasthaus Alt-Berlin

Desværre er Radke’s Gasthaus bukket under for coronaen. I efteråret 2020 solgte han (bittert) ud af inventaret, og her et år senere, er lokalerne ved at blive istandsat. Vi er virkelig kede af, at vi aldrig mere skal opleve Radke forulempe gæster.

 

Under 10 minutters gang fra lejligheden ligger denne besynderlige beværtning. Man kan spise der, men vi plejer at nøjes med et par øl. Radke er ikke meget for at servere vores foretrukne, weissbier. Som han siger “Ich habe auch Bier!!”. Det er altså en virkelig skæv personlighed – prøv det, tag det som en oplevelse. Vi plejer at sidde lige indenfor, til venstre. Der kan vi nemlig betragte de stakler der går direkte ind i restauranten, uden at kende Radkes mystiske regler. Dét er underholdning.

I Februar 2019 fik vi endelig taget os sammen til at prøve maden hos Uffe. Vi fik begge Kohl Roulade og den var go !! Meeen også dyr – det var næsten dobbelt op i forhold til Thomas-Eck, og den var ikke bedre!!

Marburger Str. 16, 10789 Berlin

Calcutta

Dette er en af de bedste indiske restauranter, og vist nok den ældste i Berlin. Kan varmt anbefales, den vender vi selv gerne tilbage til. Den ligger i det mest fantastiske område, Bleibtrustrasse og Savigny Platz. Ved du at der findes indisk whisky? Spørg efter “amrun” hos Calcutta – det er godt.

Bleibtreustraße 17, 10623 Berlin

Döner Deluxe – i 2021 restaureret og er blevet til ‘Avci Bistro’

Avci Bistro. (C) allesgut berlin
Avci Bistro. (C) allesgut berlin
AVCI Bistro - (C) allesgut.berlin
AVCI Bistro – (C) allesgut.berlin
Döner Deluxe (C) allesgut berlin
Döner Deluxe (C) allesgut berlin

På de fleste af vores ture er det et absolut must at få en Döner Kebab med “Scharfe soße” og “Knoblauch”. Puuuh, det er godt. Berlin er vist Döner kebabens fødeby, man kan købe dem alle vegne, men det her er vores yndlingssted. Brødet er den helt store forskel til f.eks. Danmark.

2021 : Dönerne er ikke blevet dårligere efter restaurering og omdøbning, samt nyt personale.

Glem ikke de vise ord Döner macht schöner!!

Læs evt Tagesspiegel artikel om Döner her

Wittenberg Platz 4, 10789 Berlin

La Batea (vi kalder den Cuba)

Tapas & Mojitos. Dette er absolut et af vores yndlingssteder.

La Batea (C) allesgut.berlin
La Batea (C) allesgut.berlin


De laver gode tapas, og de bedste mojitos i verden – og de sparer ikke på rommen. Priserne er særdeles rimelige og personalet megasødt – og de går først hjem når den sidste gæst gør det.Prøøøøv det.

Hver dag er happy hour på cuba, hvor 2-3 forskellige cocktails kan købes for blot eur 4/stk. Sidst var de løbet tør for mynte til Mojitos, så vi fik hhv. Mai Tai og Singapore Sling. De var rigtig gode.

I 2023 ville vi prøve noget andet end Tapas, og det blev nr. 23 “Fajitas de Mixta” (EUR16,90) – det var virkelig godt – det er min nye yndlingsret. Die Lulu gik med nr. 67 “Parrillada “La Batea” (EUR21,90) – og det var hun ingenlunde ked af.

Krumme Strasse 42, 10627 Berlin

Gårdhave i Bleibtreustrasse 48


Vi har tilbragt mange hyggelige aftener i gårdhaven hos Zillemarkt. Fra gaden at se, et lidt kedeligt sted, jeg tror heller ikke vi ville gide at sidde indenfor – men gårdhaven er mega hyggelig. De har både mad, kaffe og cocktails – så der er noget for enhver smag. En varm sommeraften, så minder både dufte og lyde om sommerferier under endnu sydligere himmelstrøg end Berlin. Gårdhaven er godt tilplantet og s-toget tøffer jævnligt forbi lige ved siden af – på den hyggelige måde.

Bleibtreustrasse er hyggelig, der er gode restauranter, og mange lokale bruger, ligesom os, også området til aftenhygge. Det er lige rundt om hjørnet fra Savignyplatz – både S-tog station og et af vores andre yndlingsområder.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.